Vi kan hjælpe med
Vi tilbyder at hjælpe med at tilrettelægge begravelsen, samt formidle kontakt til forskellige myndigheder i den udstrækning de pårørende ønsker det. Det kan f.eks. være henvendelse til kirke- og kirkegård, udfærdige dødsannonce, aftale blomster mv.
Det er vigtigt for os, at de pårørende sammen når frem til, hvordan forløbet op til og selve højtideligheden skal være. Derfor lægger vi vægt på at mødes med de pårørende enten i hjemmet eller på vores kontor, så vi i ro kan sidde overfor hinanden og aftale forløbet.
Som hovedregel skal der tages stilling til følgende, som vi også vil drøfte, når vi mødes:
- Skal afdøde begraves/bisættes?
- Hvor skal højtideligheden foregå fra og hvornår?
- Skal der indrykkes dødsannonce i avisen?
- Blomsterudsmykning?
- Bestemme gravsted
- Skal der være mindehøjtidelighed?
- Udfærdigelse af officielle dokumenter – f.eks. dødsanmeldelse og ansøgning om begravelseshjælp
- Kontakt til pengeinstitut
Efter mødet vil vi udfærdige huskeliste og prisoverslag til pårørende.